Dumhed på larvefødder…..

Der findes megen dumhed i verden, og desværre findes der også megen dumhed der er så dum, at den end ikke ved den er det. Istedet opfatter og italesætter den sig som klogskab, som viden, som sandhed, endda sandhed med stort S, den ultimative sandhed om alting. En sandhed der opfatter sig selv som gældende til alle tider og alle steder, en form for sandhed der kan spændes ud over alverdens folk, altid.

Det er den type dumhed jeg samler i begrebet “dumhed på larvefødder”. Det er den type dumhed der er imun overfor rationelle argumenter, den type dumhed der på den mest plumpe måde lukker sig inde i sig selv, og nægter at lade sit indhold teste af virkelighedens kritik. Det er den dumhed der lader hånt om andre erfaringer, en dumhed indkapslet i sin egen bedrevidenhed, stum og blind for omverdens andre oplevelser og perspektiver. En dumhed der tromler hen over alt og alle, og netop derfor en dumhed i panser og på larvefødder. En dumhed man støder på overalt, og som desværre synes at vokse betragteligt i denne tid. En dumhed, hvis vigtigste kilde er manglende evne og lyst til at forholde sig kritisk til verden, en dumhed der mest baserer sig på alt det er ikke er lært, fremfor det der er lært. En dumhed der meget ofte iklæder sig de mest højtråbende gevandter, hvor dumheden hældes ud over alle andre, med præcis ligeså meget larm som når en panserdivision rykker frem i felten, og tromler alt på sin vej ned.Måske man ligefrem kan hævde at der er en direkte sammenhæng mellem mængden af tomme ord, lydstyrke og intensitet, disse fremføres med og graden af dumhed på larvefødder der er tale om.

Jeg tror det.

Og så må det bedste råd være; Vogt dig for alle der taler længe, med mange tomme ord, og med et højt lydniveau, der skjuler sig en dumhed på larvefødder et sted. Parat til at nedskyde ethvert ærligt forsøg på at nå frem til nye erkendelser bag al denne støj.

Skriv en kommentar

Filed under Filosofiske strøtanker

Noget om ulydighed og sprog

Ulydigheden er nødvendig for at bringe livet fremad. Intet samfund, intet fællesskab er forandret til det bedre gennem lydighed, ved at menneskene satte sig ned og sagde vi er egentlige tilfredse med tingenes tilstand, og behøver blot i al fremtid at følge de engang vedtagne sandheder. Nu behøver vi ikke mere stille kritiske spørgsmål ved tingenes tilstand. Vi har nået sandheden om den menneskelige tilværelse, og oven i købet sandheden med stort S.
Nej, enhver forandring i menneskeheden historie er kommet i stand ved netop ulydighed, ved at nogle eller nogen stod op og trodsede de nu engang vedtagne sandheder om dette eller hint. Derfor er al menneskelig historie hidtil en historie om kampen mellem lydighed og ulydighed. Det er en konfliktens historie.
Modsætningen mellem lydighed og ulydighed er gennem menneskenes historie blevet italesat under mange forskellige begreber. Kætteri, når ulydigheden handler om kirkens magt over menneskenes tanker og handlinger. Promiskøsitet, når kampen handler om regulering af menneskenes driftliv. Terror, når ulydigheden handler om selve magten over magten. Ord er vold, og ved at sætte ulydigheden på sproglige negative former har magten altid søgt at inddæmme og nedkæmpe modmagten. At læse den menneskelige historie i kritisk lys bliver derfor også altid et spørgsmål om at forholde sig kritisk til begrebernes negative og positive side. Hvem, eller hvad, har interesse i at benævne netop disse mennesker og ideer negativt, med begreber som terrorister, hekse, kættere, eller nogle af de mange andre negative prædikater der kan hæftes på mennesker der ikke lige følger den engang vedtagne norm.
I lyset af dette bliver det derfor beskæmmende at se hvor lidt netop ulydigheden fylder i det daglige sprog verden flyder over med. Beskæmmende at se hvor lidt der lyttes til de der søger at tale et andet sprog, end det sprog hvorigennem magten taler – vækst- og nyttelogikkens sprog. Beskæmmende at se hvordan selv de der italesætter sig som modstandere af den herskende orden, betjener sig at netop samme sprog som den magt de angiveligt søger at bekæmpe.
Magten findes i sproget, den gennemsyrer alt hvad vi siger og skriver. Den er altid tilstede i vores domme om dette eller hint. Derfor starter, og slutter enhver drøm om en bedre tilværelse med en kritisk granskning af sproget hvorigennem denne drøm søges materialiseret.
Oprør i sproget er altid der den nødvendige ulydighed starter. Den der tør tale anderledes om tingene, er også den der tør vise det første skridt ud af lydighedens trange tankefængsel.

Skriv en kommentar

Filed under Demokrati, Filosofiske strøtanker, Politiske kommentarer

Om at dømme, og sådanne ting

At dømme andre mennesker er en folkesport der dyrkes i al vellystelighed. Uophøreligt fyldes alle platforme, hvorigennem mennesket kan bruge sit sprog, med domme om andre menneskers liv, valg og handlinger. De er sådan og sådan, og derfor er deres måde at leve på forkerte, og nu burde de ærlig talt tage sig sammen. I den snaderende andegård lyder dommene ud fra logikken dem og os fra morgen til aften, ja endda om natten snadres der. Arbejdsløse, de fremmede, de unge mødre, misbrugere, psykiske syge, syge i det hele taget, fjumrende studerende, åh ja listen er næsten uendelig lang. Men en eneste ting kendetegner alle på den liste, uanset hvilket ydre træk de bærer. De opfattes alle som nogen der ikke bidrager nok til væksten i samfundet. Alle der ikke lever op til normen om yde nok er dømt forkerte, det vil sige ikke deltage maksimalt i forbrugssamfundets krav om et stadigt udvidet forbrug. De tilhører alle hvad norm-følgerne opfatter som spild, og kan derfor dømmes som netop spild. Trætheden melder sig i mit indre over alle disse domme, over at skulle høre på alle disse Åh så rigtige mennesker, der ustandseligt ved hvad der er rigtig og forkert, og som ikke er sene til at kæfte op med deres mening om dette. Sprog kan være vold. Sprog er for det meste vold. Volden gemmer sig i sproget.  Hvorfor? Fordi ord betyder noget. Fordi ord kan ændre virkeligheden. Det har betydning for andre menneskers liv hvilke ord du møder dem med, det har betydning for deres liv hvordan du omtaler dem. Den mobning iblandt børn og unge der gøres til fælles bekymring for tiden, er intet andet end børn og unges forsøg på at lege med voksenlivets ansvar. Den er ikke andet end en afspejling af det voksen liv børn og unge oplever hele tiden, og som de forsøger at omsætte i deres egen børne-logik. Og logikken er tilsyneladende at hvis du kan definere de andre som dumme, grimme, forkerte, dovne, unyttige, en byrde, ja, listen over domsprædikater er lang, så er du selv meget bedre. I domslogikken ligger med andre ord selve konkurrence samfundets sorte logik indbygget, og udløses hver gang den anden skal omtales. Målet er hele tiden at fremstille sig selv bedre, og her forstået som mere salgsbar i en konkurrencelogik. Mobning iblandt børn og unge vil aldrig forsvinde, uanset hvor mange velmenende kræfter der igangsætter hvor mange kampagner, før den mekanisme afskaffes der skaber konkurrencen mellem mennesker. Konkurrence logikken er indlejret i sproget, den hæfter sig til alle de domme vi hver især udstikker om de andre. Og mobningen iblandt børn og unge er blot og bar et udtryk for at barnet er ved at lege sig ind i voksenverdens forventninger. Og forventningen til et voksen menneske idag er tilsyneladende at det i bedste liberal stil kan være sin egen lykkes smed, ved at mobbe de andre ud. Og i det spil er den mobning der foregår i blandt børn og unge, den rene leg, hvorimod mobningen på det voksne plan er ramme alvor. En alvor der har mange og store menneskelige konsekvenser – invalidering, misbrugsproblemer, selvmedicinering, selvmord, social eksklusion, krige,.  Ord er vold, og ord kan forandre virkeligheden. Måske værd at tænke over før du dømmer nogen som spild næste gang?

Skriv en kommentar

Filed under Filosofiske strøtanker, Panoptikon i praksis, Politiske kommentarer

Tag, en pille frøken…

Doping flyder ikke kun i sportsfolks årer. Ind imellem flyder det også rundt i medierne, ikke mindst efter at Lance Armstrong forsøger at skabe sig en ny karriere som global TV stjerne og et dansk padant går i slipstrømmen af dette internationale medie cirkus.
Kvalmende er det at være tilskuere til.
Men ind imellem de sure opstød ankommer der også en række refleksioner der alle peger ud over de enkelte doping skandaler, og langt videre en den enkelte lille medicin misbruger.
Første refleksion. Hvorfor kan en type af medicin misbrugere lykkes med at blive fremstillet som helte, og tiltage sig den globale dagsorden i dagevis, mens der dagligt er langt flere mennesker der kæmper med et medicin misbrug af foreksempel bensodizapiner uden nogensinde at kunne fylde mediedagsordnen i mere end et par minutter?
Anden refleksion. Hvad siger den medicinske udvikling af præstations fremmende midler om samfundets opfattelse af mennesket? Hvilket spørgsmål er disse midler svaret på?
Tredje refleksion. Er doping et symtom, eller selve sygdommen? Og begrænser symptomet sig kun til sportsverdenen, eller peger symptomet hen mod et større patologi?
Fjerde refleksion. Hvilke andre refleksioner fører svarene på de foregående spørgsmål frem til.
Men uanset hvad peger doping problematikken på at vi lever i en tid hvor mange problemer søges løst med kemiske midler, men spørgsmålet er om alle problemer kan forstås i en kemisk, eller biologisk kontekst?
Jeg tror det ikke.

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Stilhed

Stilheden synes efterhånden at være en socialt set knap ressource. I det mindste når man som jeg bor i byen. Stilheden er så fraværende, at man for alvor bemærker den når den er der. Pludselig og meget uventet kan den smyge sig ind omkring kroppen som en ven man har savnet længe. Og i det øjeblik åbnes der til det indre univers, og muligheden for at møde ens nøgne jeg er tilstede.
Hvis man tør.
Men at turde dette synes at være et af det senmoderne menneskes angst objekter. Overalt bedøves denne angst med alverdens aflednings tricks. Det senmoderne sind bombarderes med lyde og billeder i sådan en grad at dets fortolkning mekanismer til tider brænder sammen og giver op. Stress, angst og depression er blot nogle af de begreber vi sætter på sådanne sammenbrud. Når, og hvis, det sker rammes man for alvor af stilhed, nemlig den stilhed der eksisterer i det “udenfor” larmen fra samfundets krav om effektivitet skaber. Derude på den anden side af det gode selskab, opleves den væreste form for stilhed. Derude hvor de der er indenfor taler til en som de taler til alle andre der ikke “yder” noget til samfundet– børn, gamle og handicappede.
Fra det larmende midtpunkt sidder de der og taler ned til alle dem derude. Ord som åndelig fattigdom er for eksempel påstande det efterhånden er helt legitimt at anvende om de mennesker der er bukket under for det larmende samfunds krav om effektivitet. Der praksiseres ikke racehygiejne i det senmoderne samfund på et fysisk plan, men men det plan der ofte betegnes som kulturelt er det legitimt gennem sproget at udstøde de mennesker nogen mener ikke yder nok, eller ikke yder det rigtige. Og kigger man efter i sproget vil man opdage at mange af de argumentationskæder der tidligere blev anvendt da udelukkelse mekanismerne antog mere fysisk karakter er de samme.
Det er på tide med en modstandsbevægelse der kæmper mod denne sproglige racehygiejne.

2 kommentarer

Filed under Uncategorized

Første dag i det nye år

Første dag i et nyt år er altid lidt specielt. En begyndelse der endnu ikke er startet, men endnu er en mulighed. Sidder her stille og nyder mulighederne der kan komme, men ved jo godt af bitter erfaring at det nye år på mange måder blot vil være en fortsættelse af det der gik. Forandringer i livet har ikke noget med datoer at gøre, de har alene noget med handlinger at gøre. Så det er ikke kalenderen jeg skal kigge på, men mine handlinger. Det vil jeg gøre, mens jeg ønsker alle et godt nytår med mange nye muligheder for at handle anderledes.

Skriv en kommentar

Filed under Stilhed

Noget med vand

Vand! Denne livsgivende kombination af H2O viser at verden er meget meget mere end hvad naturvidenskaben´s simple formler kan beskrive, nemlig stemninger. Og de kan ikke sættes på formel, de kan kun opleves. Hvis man vil, og tør.

https://secure.flickr.com//photos/jehdk/sets/72157628626028183/show/

Skriv en kommentar

Filed under Billeder, Filosofiske strøtanker