20.november 2010

Har netop læst et blogindlæg om Birthe Rønn Hornbech hvor Hannah Arendts begreb om “Ondskabens banalitet” blev hæftet på situationen omkring flygtninge/indvandrersituationen. Og dette er også et passende begreb at knytte til situationen, idet det belyser den blinde embedsmands ansvar der uden kritik, slet ikke af moralsk karakter, adlyder ordrer. Jeg mener dog at ondskabens banalitet desværre kan bredes ud og hæftets på mange andre end Birthe Rønn Hornbech´s ageren i denne her sag, og ja for den sags skyld i mange andre sider af det offentlige liv.

Vi lever i en frygt kultur, hvor mange ting og fænomener får menneske til at trykke sig og holde kæft og adlyde. Finanskrise, angst for arbejdsløshed, overvågning, frygten for sygdomme, bandekrige, klimakrise, terrortrusler, xenofobi, ghettoisering, ja listen er lang over de daglige trusler der vælter ned over hin enkeltes sind. Forestillede eller reelle. Frygtens diskurs sniger sig ind overalt og sætter sit nodalpunkt hvorom al samtale og tænkning drejer sig. Verdens lykkeligste folk taler ud fra en frygtens diskurs, og tanken om at der bag lykken skjuler sig et ulykkeligt angst folk ligger lige for.

Nu venter vi vist blot på drengen fra kejserens nye klæder, så vi igen kan blive herre i eget hus, eller snarer eget sind.

Det kan også siges sådan her: http://www.facebook.com/?ref=home#!/video/video.php?v=162639797107341&oid=339188887615&comments

Moralsk sensibilitet, uddyb senere

Skriv en kommentar

Filed under Dagbog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s