Panoptikon folder sig ud

Har netop hørt rygter om at der i en hjemmeplejeenhed i København nu for alvor tages hul på Panoptikon i praksis. I denne hjemmeplejeenhed skal det efter sigende være besluttet at sende en bil rundt og overvåge de ansatte. I følge rygtet skal denne overvågningsbil notere tidspunkt for ankomst og afgang hos borgeren. Herefter ringer “overvågeren” til borgeren og spørger til om borgeren har fået den ydelse(r) vedkommende er visteret til. Udover det tankevækkende i at spørge f.eks. demente på denne måde, og måske oven i købet tage svaret for sandhed, rejser denne overvågnings praksis en række andre spørgsmål. Naturligvis spørgsmålet om hvad der ønskes opnået med sådan en mistillidskultur? Det kunne være spændende at få udfoldet de tanker der ligger bag en ledelses strategi der i så høj grad tager udgangspunkt i mistillid som den centrale værdi, som den centrale styrings mekanisme. F.eks. hvilke kompetencer er det hos de ansatte der søges udviklet gennem mistillid?.

I disse dage åbenbares også det hvordan den nye Iphone konstant sender oplyser om telefonens placering til en central server. I den forbindelse kan en jo heller ikke lade være med at spekulere om der er indbygget ligende software i de håndholdte computere de fleste ansatte i hjemmeplejen er udstyret med. Teknisk set er det ikke noget problem. Og teknisk er netop her kodeordet. Af egen erfaring ved jeg at noget af det der opnåes med en ledelses strategi der bygger på mistillid udført gennem tekniske dimse-dutter er at den sunde dømmekraft eroderes. Relationen mellem borger og hjælper bliver en teknisk/mekanisk relation hvor det menneskelige alt for let forsvinder og drukner i teknik, og reduceres til det binære talsystems kolde kyniske logik. Hvad der burde være en menneskelig relation, med alt hvad det indebærere af etiske forhandlinger om hvilken hjælp der er brug for lige nu, reduceres til en relation der skal kunne forudses på ethvert tidspunkt af en exell-logik. Alt hver der ikke kan proppes ned i et Exell ark, er ikke-eksisterende i denne kolde system logik der ligger bag overvågnings-teknikerne. Den social-sundheds faglighed der udvikler sig i ud af dette arbejdsklima kan næppe betegnes som menneskelig. Blandt de store filosofer der gennem tiden har spekuleret over hvordan etikken (det at gøre det rette) lyser Kant op. En af hans etiske aksiomer var at for at udvikle en etik for den menneskelige verden måtte en sådan leve op til følgende “Intet menneske må aldrig blot være et middel, men skal altid være et mål”. Oven i købet skal det andet menneske være et mål i sig selv. Den social-sundhedsfaglige dømmekraft der vokser ud af mistillidskulturen kommer næppe til at kunne leve op til denne etiske fordring.

Skriv en kommentar

Filed under Panoptikon i praksis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s