Svært at slippe

Jeg har nu læst i Tomas Espedal´s  bog “Gå eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv” i nogle dage, og har også været ude og vandre nogle gange, men….

Jeg synes det er skidesvært at slippe alle de fastgroede mønstre i mit hoved, og slippe nye mønstre ind. Jeg ender for ofte tilbage i mønstre jeg troede jeg havde forladt, og kan ikke rigtig finde ud af hvad det er der så at sige går galt. Er det modet der svigter, eller er der tale om simpel eksistentiel dovenskab? Noget med at det trygge (det kendte) er det mest bekvemme liv, og det er at bryde ens livsmønstre altid koster noget, om ikke andet så angst. Måske er mønstre i virkeligheden ikke det korrekte begreb, måske er der sanerer tale om fordomme i sådan en hermenutisk/fænomologisk forstand?. Hvis der er det er vejen frem jo at lave en epoché, sætte klamme om det kendte, og begynde at kigge på det ukendte. Men hvad er det ukendte, og hvordan få øje på det jeg endnu ikke kan se? Hvilke metoder er egentlig anvendelige i forsøget på at bryde ens egne fordomme? Det vil jeg gøre til gentand for lidt tankevirksomhed i den kommende tid…..

Skriv en kommentar

Filed under Rejsen mod mig selv

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s