Et vildt og poetisk liv….

At leve et vildt og poetisk liv er kernen i Tomas Espedal´s bog “Gå”. Men hvad vil det egentlig sige at leve et vildt og poetisk liv,  ja eller mere præcist hvad vil det sige for mig at leve sådan et liv? Vil jeg overhovedet et sådant liv?

Ærlighed er vel en af de essentielle fænomener der må være til stede i sådant et liv? Altså ærlighed overfor mine egne værdier, således det er muligt at leve gennem dem, og ikke leve gennem andre værdier. Det er vel også derfor at Nietzche´s herremoral fylder så meget i alle de tekster der er skrevet om det at vandre, om det at rejse mod sig selv. For som han skriver; “On ne peut pas penser et écrire qu´assis (Man kan kun tænke og skrive siddende) (G.Flaubert) – Her har jeg dig, nihilist! At sidde på sin flade røv er netop synden mod den hellige ånd. Kun de tanker, man har gået sig sig til, har værdi.”

Gået sig til kan naturligvis opfattes helt bogstaveligt, og det skal de også. Men jeg læser nu den ældre mands anbefaling lidt dybere, som en metafor. At gå sig til tanker, i modsætning til at sidde sig til tanker, vil sige at kæmpe sig frem til erkendelsen. At sidde behageligt er her en metafor for det at leve et velbehageligt trygt liv omgivet af alle sine trygge fordomme. et bedsteborgerligt liv hvor intet sættes på spil, hvor tankevirksomheden aldrig bliver farligt, hvor tanken aldrig bevæger sig udenfor det kendte land. Modsætningen her til er at lade tanken udenfor de kendte ramme, bevæge sig ud i det åbne ukendte land. Derud hvor det uafgjorte hersker. Der hvor den begreblige logik endnu ikke har fortolket verden for dig, men hvor du selv er nødt til at yde noget for at skabe mening i tilværelsen. Kun derude kan du skabe dine egne værdier, og kun de værdier du således har gået dig til kan benævnes værdier. Alle de andre tanker er udtryk for nihilisme i ånden. Og kun der kan du besvare det eneste alvorlige filosofiske problem, der ifølge Camus, findes; Selvmordet. “Der findes kun ét virkeligt alvorligt filosofisk problem: selvmordet. At afgøre, om livet er værd at leve eller ej, er at besvare filosofiens grundspørgsmål”. Og svaret på dét spørgsmål findes kun ved at gå sig til sine tanker, ved at sætte mageligheden på spil og vove sig ud i det åbne land hvor uafklaretheden hersker. Derud kommer du ikke siddende…..

Skriv en kommentar

Filed under Rejsen mod mig selv

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s