Om stemmer

At skrive, at meddele sig til omverden ved hjælp af disse underlige 28 tegn alfabetet består af, at forsøge at udtrykke det mylder af tanker og samtidig mene at jeg virkelig har noget at meddele, hvorfor? Har jeg virkelige tanker der kan sige andre noget, tanker andre kan bruge til noget? Eller er der i virkeligheden bare tale om det lille barn inden i mig der sidder midt på gulvet og skriger “SE MIG, MOR”? Og måske er mine periodevise skriveblokeringer, og angst for at udtrykke mig, i virkeligheden ekkoet af min mor´s “Ti stille, barn, vi andre skal også være her”.

At være opdraget ind i en historisk tid hvor børn skulle ses, men ikke høres, er et sociologisk faktum vi er mange der slæber rundt på. Opdraget til at tie stille og lytte, og kun tale når vi blev spurgt er et sociologisk faktum man må have med i når man vil forsøge at forstå hvad der foregår i den “borgerlige offentlighed”.Hvem er det egentlig der i et af verdens såkaldte bedste demokratier ytrer sig, og dermed giver den demokratiske proces stemme? Det er i hvert fald et faktum at der er mange der ikke bruger deres stemme, andet end til at sætte kryds på valgdagen, som aldrig artikulere deres inderste stemme andet en over for en snæver kreds af mennesker. Og det altid flygtigt, og ofte ytrer sig i form af ukonstruktivt brok. Og så er der en store masse af uartikulerede uretfærdighedsoplevelser der aldrig på nogen måde bliver en del af de demokratiske processer, men bliver siddende i halsen som en stum vrede.

“Hvis kun de smukke fugle sang i skoven, ville der være frygtelig tyst”, sagde den svenske forfatter Sven Wernstrøm engang, og denne demokratiske tysthed er det der møder en når man sætter sig til at kigge efter hvordan de demokratiske processer ser ud i dagens Danmark. Næsten uanset hvilket medie man åbner er det de velskolede fugle der synger på livet løs. Men er en smuk velskolet stemme det samme som at være i besiddelse af de bedste argumenter, eller er der tale om at vi alle forføres af stemmens smukhed og glemmer at høre efter indholdet?

Skriv en kommentar

Filed under Demokrati

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s