Et hav af udstrakte hænder……..

Kunstens beretigelse er at synliggøre det usynlige, eller sætte sprog på det usigelige – på alt det der befinder sig på den anden side at sprogets grænse. At gå ind i kunsten er på mange måde at forlade et sprog, og finde et andet. Det er at gå ind, eller ud, til der hvor begreberne ikke helt kan række ud, eller ind. Dette sted der tilsyneladende er ikke-eksisterende fordi normalsprogets usigelseskraft ikke rækker der hen, og derfor lader stedet usynligt, lader stedet ligge hen i åndelig mørke. Når normalsprogets begreber ikke oplyser verden for det fortolkende sind, forbliver fænomenerne usynlige, eller ikke-eksisterende. Og uden kunstens sprog ville den oplyste verden være et meget mørkt sted at være, hvor kun små vage   lyskegler fejede hen over mørket i små glimt. At synliggøre det der ligger mellem ordene, den virkelighed der ofte virker uvirkelig, men alligevel altid er tilstede i virkeligheden er det kunst kan.

Disse tanker er udløst af teksten til Søren Huss sang “Et hav af udstrakte hænder”, som er en sang der har berørt mig meget, fordi den på en utrolig flot måde fremskriver en masse følelser der ellers næsten aldrig sættes ord på. Eller som det kræver et helt særligt sprog at sætte ord på, fordi det kræver et helt særligt sprog at udtrykke disse følelser. Hvordan beskrive, med ordenes fattige evne følelsen af eksistentiel angst? Meget få er det lykkes for at sætte ord på den følelse af livsangst som vi alle lever med, men det lykkes for Søren Huss.

Og at det lykkes for ham på denne fornemme måde skyldes ikke de ord han sætter på den gennem sangen, men skyldes i høj grad at han har oplevet angsten OG har modet til at erkende den for offentligheden. For der skal mod til i dag at erkende og synliggøre at man ikke er perfekt og ufejlbarlig. Vi lever i en tid der på en fuldkommen overfladisk måde dyrker det perfekte og ufejlbarlige – e verden hvor diverse Amalier ophæves til guder og helte. Hvor det perfekte ydre, det perfekte ufejlbarlige liv, er normsættende – har sat sig som den hegenomiske diskurs, alle andre diskurser må legitimere sig i forhold til. Og i denne hegenomiske proces udstødes det uperfekte det fejlbarlige og synker ned på bunden af virkeligheden, men værst af alt det gøres usynligt. Et hav af udstrakte hænder skal der til for at trække det tilbage i lyset, og Søren Huss har slået tonen an på fornemste vis og hans ord rækker langt ind i mørket.

2 kommentarer

Filed under Filosofiske strøtanker, Uncategorized

2 responses to “Et hav af udstrakte hænder……..

  1. Kan man også få lov at høre sangen??? :o)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s