Spildte liv

Når noget defineres som noget, defineres noget andet som noget andet. Denne banale pointe har trods sin simpelthed vidtrækkende konsekvenser i det menneskelige liv. Når noget defineres som godt, defineres noget andet som dårligt.

En konsekvens af effektivitet er at noget må defineres som ineffektivt. Og det giver ikke mening at tænke effektivitet, uden at tænke over hvad det ineffektive er. Alt der ikke er effektivt opfattes som spild. I takt med at  liberalismen ruller ud over virkeligheden stiger kravet om at menneskes liv skal være effektivt. At være effektiv og udnytte sin tid maksimalt, til grænsen, har sat sig som den centrale værdi i det superliberale samfund – er du ikke effektiv er du ikke noget. Alt skal ske hurtigere, end i går. Ingen tid må gå til spilde, al tid skal bruges i jagten på vækst. Står du stille, må du hurtigst mulig se at komme i gang igen. Al tid bliver opslugt, og defineret ud fra, hvordan den bruges i forhold til kravet om vækst. Kravet om vækst har om noget sat sig som den hegenomiske værdi hvorom al liv drejer sig. Det gode liv er defineret som det effektive liv, det dårlige liv er defineret som det liv der ikke er effektivt – det liv der spilder tiden. Det spildte liv.

Ovenstående er der som sådan ikke noget nyt i. Det er beskrevet af mange og i mange forbindelser. Grunden til at bringe disse pointer frem endnu engang er den at kampen om at definere “det gode liv” for mig at se bør spille en central rolle i den valgkamp der netop er gået ind i sin sidste afgørende fase. Er valget mellem Rød og Blå blok blot et valg om hvilken økonomisk politik der skal styres efter i de kommende år? Eller skal der i forbindelse med valget artikuleres at valget også bør handle om hvordan det gode liv skal defineres?. Jeg mener naturligvis det sidste.

Tankerne om dette blev aktualiseret forleden da jeg hørte et program på P1 hvor en tese om at der bag “optøjerne” i London fornylig skjuler sig definitionskampen om “Det gode liv”. Tesen, der blandt andet er udviklet af Owen Jones i bogen “Chavs: The Demonization of the Working Class”, handler om det forhold at middelklassen i den britiske samfund gennem sin definition af det gode liv så at sige “mobber” underklassen. Altså ved at artikulere synet på det gode og rigtige liv overalt i medierne og andre steder ved at se ned på underklassen sker der en systematisk underkendelse af det liv underklassen lever. Det mest sigende eksempel på hvordan denne definitionskamp ser ud er satire serien “Little Britain”, hvor underklassen fremstilles som dovne, stupide, moralsk anløbne etc. På hjemlig grund kan nævnes lignende mediekonstruede billeder af underklassens liv – “Kryster Kartel”, “Skråplan”, “Piger på prøveløsladelse” for blot at nævne de mest oplagte.

En af de væsentligste konsekvenser, blandt mange, af denne systematiske kamp om at definere det gode liv, er at underklassen defineres som værende selvforskyldt i sin situation. Ja faktisk defineres skylden for fattigdom, arbejdsløshed, misbrugs problemer og så videre som værende noget der alene eksistere inden i det enkelte individ. Pist væk er de samfundsmæssige strukturerer som årsag til noget som helst. Er du arbejdsløs, misbruger, eller spilder du på anden måde dit liv, er det alene din egen skyld er det billede der tegnes af en meget kompliceret virkelighed. Samtidig med dette fratages underklassen sin stemme som netop klasse, og dermed fratages den også muligheden for at artikulere sin vrede på en “demokratisk” måde. Tilbage er kun voldens sprog, eller tavsheden.

Hvis valget mellem Rød og Blå blok på nogen måde skal være et reelt valg, mener jeg at den Røde blok seriøst må adressere ovenstående problem. Og spørgsmålet til Rød blok må være – Hvordan vil du/I give stemme til Underklassen? Hvordan defineres Det Gode Liv i jeres optik?Og på hvilken måde skal Det Gode Liv defineres? Og af hvem?

Svaret på disse spørgsmål vil afsløre i hvor høj grad der er tale om at forlade liberalismens blinde vækst spor, og dermed vil det afsløre sig i hvor høj grad der er tale om et reelt valg mellem Rød og Blå, eller om der bare er tale om et valg om i hvilket tempo liberalismens blinde udvikling skal adlydes.
http://www.dr.dk/P1/Agenda/Udsendelser/2011/08/09125229_1.htm

http://www.bbc.co.uk/comedy/littlebritain/

Skriv en kommentar

Filed under Demokrati, Filosofi, Filosofiske strøtanker

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s