Historisk naivitet

Det kan i en tid hvor krise, krige og andre menneskeskabte stridigheder hærger kloden virke uendeligt naivt at drømme om en fredelig verden. Uendeligt håbløst og uendeligt naivt.
Men så lad mig da være en håbløs uendelig naiv drømmer.
Heldigvis er jeg ikke alene i denne kategori af mennesker der ikke vil lade sig nøjes med verden som den nu er, og som ikke udskyder drømmen til et liv hinsides det menneskelige liv. Når drømmen om den evige fred til tider, og ikke mindst nu, mødes med ordene ”naivt og drømmende” skyldes dette ikke mindst den dømmendes manglende historiske blik. Af de tab menneskeheden er påført gennem en stadig grådigere udsugning i vækstens hellige tjeneste er historiebevidstheden nok et af de største. I den eksistentielle uro ”altings utilstrækkelighed” forbrugssamfundet har lullet hele menneskeheden ind i er blikket blindt rettet mod det næste forbrugsfiks, og dermed skæres det historiske blik over. Fortiden eksisterer ikke, har aldrig fundet sted, og er ubrugelig fordi den ikke er ny, smart og pakket ind i et velgennemtænkt brand. Fortiden sælger lige som ikke rigtig for tiden, hvor kun det nye hidtil usete for en kort stund kan tilfredsstille følelsen af altings utilstrækkelighed.
Men en menneskehed uden historie, er en blind menneskehed dømt til at begå fortidens fejltagelser. Hvilket er dumt. Fuldkommen som på et individuelt plan, gælder det også på et samfundsplan at det ikke er det at lave fejl der er problematisk. Det er derimod problematisk ikke at lære af sine fejl. Og uden det historiske blik stiger sandsynligheden for at gentage allerede gennemlevede fejltagelser sig. Aldrig på samme måde, altid lidt tragikomisk, men trods alt som fejl der kunne være undgået.
Nu er begrebet historie så at sige et vidt begreb. Der findes utallige tilgange til historien, og ligeså mange måder at forsøg at forstå hvad historie overhovedet er for et fænomen. Men disse forskelle i forsøgene på at begrebsliggøre det menneskelige faktum at tiden i går ikke er den samme som i dag, og forsøge at forstå hvad der skaber forskellen mellem i går og i dag er i første omgang ligegyldige. Mere vigtigt er det at få genetableret den historiske bevidsthed, således at det igen bliver almenmenneskelig dannelse at spørge til hvor de menneskelige fænomener egentlig kommer fra. Hvad skabte dem, hvilke ideer lå bag, hvilke kampe blev ført, og hvorfor fik de det udfald de nu gjorde.
Og jeg er overbevist om at gennem en historisk dannelse vil drømmen om en fredelig verden ikke mere forekomme knapt så naiv og håbløs. Den vil pludselig forekomme som fortsættelsen af en drøm menneskeheden til alle tider drømt, og som der findes uendelige mange tanker om tilbage i tiden der kan inspirere til tanken om en fremtidig fredelig verden.

Skriv en kommentar

Filed under Demokrati, Filosofiske strøtanker

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s