Lad foråret komme

Overalt på jordkloden slås mennesker for et bedre liv. Nogen gør det helt åbenlyst, på gaden, i partiforeningen, i fagforeningen, i boligblokken. Andre gør det mindre åbenlyst, i drømmen, i samtalen, i maleriet, i digtene. Men alle gør det. Slås for et bedre liv.

Vi er de 99 pct. For vi er et vi, selvom det ser ud som om vi er de få og de splittede. Vi er et vi fordi vi inden i os alle bærer på den samme drøm, nemlig drømmen om en verden hvor goderne fordeles retfærdigt, hvor alle får mulighed for at yde efter evne, og nyde efter behov. Hvor freden sænker sig, og gør skaberkraften mulig. Hvor ingen mere skal gå sultne i seng. Hvor ingen mere skal frygte morgendagen, frygte sygdommen, arbejdsløsheden, frygte krisen, frygte klima kriser, frygte krig, frygte tortur.

Vi er de mange der er få nok til at ændre verden hvis vi vil. Vi er de 99 pct. der er henvist til tilskuerens rolle, mens den ene procent rager til sig af vores alles resurser.

Men vi vil ikke mere nøjes med tilskuerens rolle. Vi vil selv spille hovedrollen i vores eget liv, både alene og når det er sammen med andre. At indtage hovedrollen kræver et opgør med såvel scene som instruktør. Vi fornemmer at det er på tide at rive fortidens møre mure ned, og kaste gamle slidte metoder af sig, fordi vi lever i en tid hvor nye metoder må til for at forandre verden. Man kan ikke løse et problem ved hjælp af de samme tanker som producerede problemet i sin tid. En ny scene må sættes, og nye instruktører skabes. Og instruktørerne er overalt. Og du er selv en af dem. Fortidens tro på den suveræne leder, eller ledelse, er forbi. Flygtighedens epoke kalder på nye former for ledelse – nemlig selvledelse i fællesskab med andre. Alle stivnede former for organisering og ledelse vil netop stivne og blive ladt tilbage på anakronismens holdepladser, mens nye kamp og organisationsformer er under udvikling. Det ved ungdommen, og er i fuld gang med at afprøve den globale scenes muligheder.

Lad os alle lære af dem.

At vi er de 99 pct. betyder også at vores kamp ikke, hverken i udgang eller slutpunkt, er national. Når finanskapitalen operer globalt må modstanden også være global. De problemer vi slås med og imod kender ingen nationale grænser, men bevæger sig globalt. Vi lever i en verden hvor det at verden er relationel for alvor viser sig på den politiske scene, hvorfor en midlertidig sejr nationalt set, meget vel kan vise sig at være et nederlag på den globale. Verdensborgerskabet er derfor et af de emner vi de 99 pct nødvendigvis må sætte på dagsordnen, ikke mindst for at overvinde den splittelse den ene 1 pct. opretholder ved stædigt at holde liv i zombi-begrebet ”nation” og ”national”.

Den kamp vi de 99 pct fører er en decenteret kamp, hvor der ikke findes noget hovedkvarter man kan ringe til, ingen steder hvorfra direktiverne til handlinger udspringer. Du er selv centrum for kampen. Ingen ejer bevægelsen, og der findes ingen valgte ledere, intet medlemskontingent, ingen vedtægter og optagelses betingelser. Der findes kun en ting – en drøm om et bedre liv, og så dine handlinger frem mod dette mål. Det er det nye, der skal søge at overvinde alle de problemer verden står overfor. Ingen ved om det lykkes, men i det mindste har verdens 99 pct af befolkningen håbet om at ”noget sker”.

Så lad foråret blomstre, og smid alt gammelt utjent skidt ud.

Skriv en kommentar

Filed under Demokrati

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s