Category Archives: Dagbog

18.maj 2011

Dagen i dag er jo en af de der historiske dage der nemt ryger i glemmebogen i den evindelige kamp om at skrive og genskrive historien.

I 1993 på netop denne dag kom det til omfattende uroligheder på Nørrebro, da afstemningen om de 4 forbehold i forhold til Maastricht-traktaten resulterede i et ja til Edinburgh-aftalen.

For første gang i fredstid, det vil sige siden Anden Verdenskrig, brugte politiet skydevåben mod demonstranter i Danmark, da der blev affyret 113 skyd mod demonstranter på Fælledvej ud for brandstationen. Ak, ja så længe siden, og alligevel så tæt på.

Udover alle de spørgsmål, der trods flere officielle undersøgelser af disse begivenheder, står tilbage at blive besvaret, er også spørgsmålet om hvorfor er det at det i nogen situationer er legitimt at anvende våben mod demonstrationer, hvorimod det i andre udløser Nato-bomber?. Hvori består den præcise skelnen mellem disse situationer, og hvem er det egentlig der foretager denne afvejning mellem situationerne?

Handler det om hvor det foregår?

Handler det om hvem der deltager?

Handler det om hvorfor de deltager?

Handler det om hvad målet for deres deltagelse er?

Svaret på disse spørgsmål ligger vist gemt i kampen om at skrive og genskrive historien, og peger tilbage på dem der fører pennen i denne skrive proces.

Skriv en kommentar

Filed under Dagbog

20.Februar 2011

Nå, men nu må det vist være på tide at skrive lidt tanker ned igen. Pausen skyldes ikke en eller anden form for tankeløshed, men snarer en optagethed af andre ting, tilsat en mangel på indre ro. Er ligesom sådan en der skal føle ro for at kunne skrive, samtidig med at det at skrive giver ro – form for paradoks i Luhmansk forstand. Enheden i en forskel, hvor begge poler ikke kan iagttages samtidig – jeg kan ikke både være rolig og urolig på en og samme tid, hvorfor fokus altid vil være på en af polerne i paradokset. Det er først gennem en anden ordens iagttagelse at jeg kan få øje på den anden pol, og netop gennem skriveriet kan denne anden ordens iagttagelse etableres. Derfor er det vigtigt at give sig tiden til dette.

Skriv en kommentar

Filed under Dagbog

30.december 2010

Som vanlig på denne tid af året er det tid til at gøre regnebrættet op, og tælle plusser og minusser. Nogen gør det i form af at se på hvor mange af den almene ækvivalent de besidder, andre gør det mere i form af et mentalt regnskab, og de fleste vel et eller andet sted midt i mellem. Men hvor kommer denne bogholder mentalitet fra? Hvem, eller hvad, er det der lærer os at det er vigtigt at holde regnskab, hvad enten det nu er med penge, kompetencer, tid, eller andre slige ressourcer? Er den evige sammentælling og sammenligning ikke et udtryk for hvordan kapitalens inderste kræmmer idé har sat sig i alle porer af vores liv?Denne kræmmer mentalitet hvor alt skal gøres op i plus, eller minus, synes at styre de moderne eksistenser.

Kun ved at forstå tingene igennem skemaet – plus/minus – forstå vi tilsyneladende tingene. Ja så gennemsyret af denne købmandslogik er vi at det kan være svært at tænke i andre kategorier, endsige forestille sig andre tanke logiske figurer. Hørte lige et herligt udtryk for ovenstående – Exell-logik. Altså regnebrættet er erstattet af Microsofts talknuser, Exell, og kun det der kan proppes ind i sådan et regneark har værdi, ja kun det der kan proppes herind eksisterer.

Mit nytårs forsæt skal derfor være at gøre et forsøg på at lære at tænke i andre kategorier i forsøget på at gøre om med min indre Exell-logik. Og gad vide hvilken tanke verden der så åbner sig? Det bliver spændende at folde ud.

Skriv en kommentar

Filed under Dagbog

27.december 2010

Læste søndag morgen interessant interview med den afgående formand for Kirkens Korshær, Bjarne Lenau Henriksen, i dagens Politiken. “Vi lever i et samfund med et overskud af eksistentiel angst, som gør, at vi støder andre mennesker ud”. Dette er ifølge ham den grundlæggende mekanisme bag det post-solidariske samfund vi lever i nu. På grund af eksistentiel angst støder vi alle der ikke ligner os selv fra os, og gemmer os i “forstillede fællesskaber” med dem der ligner os selv. Og, tilføjer jeg for egen regning, dem der ligner os selv er dem der forbruger som os selv.

Eksistentiel angst er angsten for tilværelsens meningsløshed. Og dermed må formanden for Kirkens Korshær mene at overvindelsen af fremmedhadet sker gennem det at tilføre mening til livet. Og snublende nær er jo Gud, og kristendommen, som det der kan give tilværelsen mening og løfte mennesket ud af sin eksistentielle angst. Jeg er desværre bange for at tingene ser lidt mere nuanceret ud, og at løsningen ikke ligger gemt i det kristne fællesskab, men ligger gemt i hvad man med en parfrasering af Ulrich Bech kunne kaldes det kosmopolitiske fællesskab.I bogen “Magt og modmagt i den globale tidsalder” analysere Ulrich Bech de politiske og økonomiske konsekvenser af globaliseringen. Og en af pointerne i denne analyse er at de grænser – af fysisk, eller psykisk art – moderniteten opbyggede er under opløsning, eller forandring. Distinktionen mellem national/international giver i hans optik ikke mere mening, grænsen mellem disse to er opløst. Og på samme måder er mange af de gamle kendte grænser under opløsning/forandring. Eller de er med Ulrich Beck´s ord sat til genforhandling. Og på den måde kan Henrik Lenau Henriksen udsagn om den eksistentielle angst forstås – forholdet, eller grænsen, til næsten er sat til forhandling.

Man kan kun være enig med Henrik Lenau Henriksen´s diagnose, men det kniber lidt for mig at erklære mig enig i hans løsning. Diskussionen handler rigtig nok om hvor man sætter grænsen for sin næstekærlighed, hos sig selv, sin familie, nationen eller videre ud i verden. Desværre tror jeg at et af de mekanismer der skaber den nuværende indsnævring af fællesskaberne er at grænsen for disse sættes for tæt på en selv. Ja ofte sættes grænsen ved en selv. Eller den sættes i ens umiddelbare nærhed, rundt om det man umiddelbart kan overskue. Men måske er det største problem spørgsmålet om hvem der deltager i forhandlingen af de nye grænser for næstekærlighed. Alt ære være for at de kristne sætter forholdet til diskussion, men det bliver en fattig forhandling hvis de alene skal diskutere med Pia Kjærsgaard. Så opfordringen kan kun lyde – deltag i forhandlingen af de nye fællesskaber. Selv lægger jeg min stemme i det kosmopolitiske fællesskab baseret på demokratiske principper og samtale.

Skriv en kommentar

Filed under Dagbog, Demokrati

20 december

Så var jeg lige ved at gå i stå med dagbogen, for gud ved hvilken gang. Hvorfor? Er det fordi min kulturelle baggrund er en ikke skriftlig kultur, en kultur hvor skriftsproget ingen værdi havde, fordi det der talte var det du kan producere med dine hænder, og kun det der er synligt har en værdi?

Hvorfor er det så svært at gøre op med den fortid, og passe ind i en ny kultur? Er det ekkoet af “du skal ikke tro du er noget” der stadig runger i mit hoved?

Skriv en kommentar

Filed under Dagbog

27.november 2010

Sidder og kigger ud på sneen der daler så fint, og lader alt ens. P1 kører i baggrunden, og kaffen er stadig varm i koppen. Hvad mere kan et menneske ønske sig? Og hvorfor er det så svært at stille sig tilfreds, hvorfor er det man ikke tør udbryde “Jeg er faktisk godt tilfreds med det jeg har, jeg behøver ikke mere”.

Er grunden til denne kulturelle rastløshed alene Forbrugersamfundets indtrængen i alle menneskelige porer? Eller kan der udpeges andre, og måske endda mere grundlæggende, mekanismer der skaber al denne menneskelige rastløshed og blinde skraben sammen. Status angst, eller angsten for at være udenfor det gode forbrugsselskab, er naturligvis en væsentlig mekanisme der generer megen utilfredshed, som blandt andet beskrevet af Alain De Botton i bogen “Statusangst”, eller flere gange af Zygmunt Baumann i hans beskrivelser af forbrugersamfundets ambivalenser. Ja, hvilket begreb begriber bedst denne tingslige rastløshed der på denne årstid når sit toppunkt i takt med at julehøjtiden nærmer sig. Mobilitetsmani er et andet begreb der byder sig til, men vist heller ikke indfanger det hele. Spørgsmålet er om der overhovdet er noget enkelt begreb der indfanger denne kulturelle rastløshed, og blinde sammenskraben.

Skriv en kommentar

Filed under Dagbog

22.november 2010

Har netop hørt juraprofessor Eva Smith på DR1 om terrorlovgivningens betydning for danskernes retssikkerhed, og det var ærlig talt skræmmende. 82.000 gange i 2009 er hver eneste dansker blevet logget i forhold til aktiviteter på nettet. Fra baby til olding. Data der blot ligger og flyder rundt og venter på at blive brugt, ja men til hvad? Apropos frygtens kultur, som vi lever i, fører dette jo blot endnu mere til en frygt kultur. Den egentlige terror foregår ikke i hovedsiden fra terrorister, men stammer tilsyneladende fra STATEN. Gennem lovgivning gennemføres de terrorhandlinger man rettelig brude holde øje med, og være bekymret for.

Skriv en kommentar

Filed under Dagbog