Category Archives: Rejsen mod mig selv

Noget eller nogen, det er spørgsmålet

Hvem eller hvad vil du være

Noget og leve op til samfundets forventninger til dig om at udfylde de præfabrikerede roller. Glide ind i undertrykkelses stuktuerne, finde din plads i status hierarkiet og slå dig til tåls med den konforme plads livet har reserveret til dig, og givet dig i gave fordi du altid gør som der bliver sagt?

Vil du som en fisk resten af dit korte liv svømme derhen hvor stimen nu svømmer, fordi trygheden der midt i den blinde flok reducerer livets kompleksitet. Her i den grå masse slipper du for at tænke yderligere over livet, her kan du lade din krop styre af massens bevægelser. Den lille fisk i det kolde vand, der altid blot kan trække på skulderne når livets etiske paradokser melder sig, og sige; Jeg gør blot som jeg får besked på. Tankeløshedens tyranni skabt af den robotagtige symbiose du indgår i med stimen af grå kolde fisk der ukritisk tilpasser sig hinandens bevægelser. Angststyret svømmer stimen rundt uden andet mål end at dæmpe frihedens angst.

Alt kunne være anderledes, og dog er det så ens.

Nogen og dermed leve op til den frihed du fødes med. Tage livet på dig fuldt og helt, og have mod til at betjene dig af din egen fornuft. Have som mål at danne din fornuft, og ikke lade noget i livet uprøvet. Bruge livets gave til at folde tilværelsen ud i al dens paradoksale mangfoldighed. Have mod til at forholde dig kritisk når de kommer og siger; sådan er det, og derfor skal du gøre sådan og sådan. Have mod til at gøre oprør mod slavemoralen den blinde svømmen rundt i det kolde vand lever af. Vide at du ikke har en chance, men at det handler om at gribe den. Vide at de hele tiden vil søge at lægge din frihed i lænker, men at det hele tiden er muligt at undslippe disse ved at holde tanken fri. Din frihed vokser i det øjeblik du indser at alene du har definitionsmagten i dit liv. Du bestemmer alene hvordan situationerne i dit liv skal fortolkes, og jo rigere din begrebsverden er jo rigere kan du fortolke og definere dit liv. Din frihed vokser når du indser at livet altid er både negativt og positivt, forskellen er alene hvor du retter dit fokus her og nu.

Alt kan være anderledes, og du har friheden til at se det.

Skriv en kommentar

Filed under Filosofiske strøtanker, Rejsen mod mig selv

Et vildt og poetisk liv….

At leve et vildt og poetisk liv er kernen i Tomas Espedal´s bog “Gå”. Men hvad vil det egentlig sige at leve et vildt og poetisk liv,  ja eller mere præcist hvad vil det sige for mig at leve sådan et liv? Vil jeg overhovedet et sådant liv?

Ærlighed er vel en af de essentielle fænomener der må være til stede i sådant et liv? Altså ærlighed overfor mine egne værdier, således det er muligt at leve gennem dem, og ikke leve gennem andre værdier. Det er vel også derfor at Nietzche´s herremoral fylder så meget i alle de tekster der er skrevet om det at vandre, om det at rejse mod sig selv. For som han skriver; “On ne peut pas penser et écrire qu´assis (Man kan kun tænke og skrive siddende) (G.Flaubert) – Her har jeg dig, nihilist! At sidde på sin flade røv er netop synden mod den hellige ånd. Kun de tanker, man har gået sig sig til, har værdi.”

Gået sig til kan naturligvis opfattes helt bogstaveligt, og det skal de også. Men jeg læser nu den ældre mands anbefaling lidt dybere, som en metafor. At gå sig til tanker, i modsætning til at sidde sig til tanker, vil sige at kæmpe sig frem til erkendelsen. At sidde behageligt er her en metafor for det at leve et velbehageligt trygt liv omgivet af alle sine trygge fordomme. et bedsteborgerligt liv hvor intet sættes på spil, hvor tankevirksomheden aldrig bliver farligt, hvor tanken aldrig bevæger sig udenfor det kendte land. Modsætningen her til er at lade tanken udenfor de kendte ramme, bevæge sig ud i det åbne ukendte land. Derud hvor det uafgjorte hersker. Der hvor den begreblige logik endnu ikke har fortolket verden for dig, men hvor du selv er nødt til at yde noget for at skabe mening i tilværelsen. Kun derude kan du skabe dine egne værdier, og kun de værdier du således har gået dig til kan benævnes værdier. Alle de andre tanker er udtryk for nihilisme i ånden. Og kun der kan du besvare det eneste alvorlige filosofiske problem, der ifølge Camus, findes; Selvmordet. “Der findes kun ét virkeligt alvorligt filosofisk problem: selvmordet. At afgøre, om livet er værd at leve eller ej, er at besvare filosofiens grundspørgsmål”. Og svaret på dét spørgsmål findes kun ved at gå sig til sine tanker, ved at sætte mageligheden på spil og vove sig ud i det åbne land hvor uafklaretheden hersker. Derud kommer du ikke siddende…..

Skriv en kommentar

Filed under Rejsen mod mig selv

Svært at slippe

Jeg har nu læst i Tomas Espedal´s  bog “Gå eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv” i nogle dage, og har også været ude og vandre nogle gange, men….

Jeg synes det er skidesvært at slippe alle de fastgroede mønstre i mit hoved, og slippe nye mønstre ind. Jeg ender for ofte tilbage i mønstre jeg troede jeg havde forladt, og kan ikke rigtig finde ud af hvad det er der så at sige går galt. Er det modet der svigter, eller er der tale om simpel eksistentiel dovenskab? Noget med at det trygge (det kendte) er det mest bekvemme liv, og det er at bryde ens livsmønstre altid koster noget, om ikke andet så angst. Måske er mønstre i virkeligheden ikke det korrekte begreb, måske er der sanerer tale om fordomme i sådan en hermenutisk/fænomologisk forstand?. Hvis der er det er vejen frem jo at lave en epoché, sætte klamme om det kendte, og begynde at kigge på det ukendte. Men hvad er det ukendte, og hvordan få øje på det jeg endnu ikke kan se? Hvilke metoder er egentlig anvendelige i forsøget på at bryde ens egne fordomme? Det vil jeg gøre til gentand for lidt tankevirksomhed i den kommende tid…..

Skriv en kommentar

Filed under Rejsen mod mig selv

En ny rejse begynder

Er netop, ved en tilfældighed, faldet over bogen “Gå, eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv”, af Thomas Espedal. Faldet er måske så meget sagt, der var snare tale om at jeg klikkede mig til den, da jeg surfede lidt internet-TV forleden, og opdagede endnu en genial udsendelsesrække af Mikael Bertelsen. “Læsegruppen på Sundholm”, hvor han sammen med fire hjemløse læser og diskuterer forskellige bøger. Et absolut seværdigt alternativ til de mange andre, ofte meget elitære, litteratur programmer der findes. Første bog i læsegruppen var ovenstående beretning fra en mand der har reddet sig op fra bunden gennem vandringens forunderlige kraft. Nu har jeg bestilt bogen, og venter spændt på at kunne hente den hos Riccos. Er overbevist om at den også kan føre mig ud på en ny rejse – mod mig selv.

En rejse jeg vil beskrive i denne blog. Og nu er første skridt allerede taget.

Skriv en kommentar

Filed under Rejsen mod mig selv