Skilleveje

På min lille café sidder jeg igen
her hvor veje krydses
og massen deles
og samles igen

Strømmen er ens og konstant
mens hvad der holder den
sammen og adskilt
fortaber sig i foretagsomhed

Lede og vellyst veksler
i mit indre
der på min lille café
ved skillevejen

At aflæse massens drømme
der på Kirkegårdens kant
kræver en særlig
semiotisk følsomhed

Bedømt på tingene
massen tungt slæber på
er disse adgangen
til denne semiotiske proces

I et fremmed perspektiv
er ting altings mål
i Kirkegårdens perspektiv
utrolig dumt

Dér slæbes ingenting mere
der ligger alt fast
mens ormene gnaver
drømmene væk fra de blodhvide ben

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s