Noget om Mads og tiden

Han er en af de drenge, man aldrig skal stikke sine hænder i. Ikke for dybt i hvert fald.
Det er nemlig aldrig til at vide, hvad man stikker sig på, hvis ens hænder kommer for langt ned i hans lommer. Søm, skruer, en gammel kapsel, der er nok at stikke sig på. Nogen gange kan ens hånd ligefrem støde på noget varmt, der med en lille chok effekt  sender  signal om at her er vist tale om noget levende. Meget levende endda. En frø, en lille museunge.
For når man er fem år kan alt stikkes i lommen, der modsat andre mere bekvemme og voksen – rigtige transportmidler altid er ved hånden.
Du vil aldrig få svært ved at få lov til at kigge i hans lommer. Mads har endnu
ikke lært hvad blufærdighed er for en størrelse. Ja, han kender vist endda ikke ordet.
Lader du dine øjne glide ned og møde hans, og tro mig han kan kigge lige durk igennem dig hvis du er hul, skal du høre historier.
For hver eneste ting i hans lommer, har en historie.
Flotte. Triste. Tankevækkende. Sjove historier. Men altid gode.
Hører du rigtig efter, vil de alle sammen gøre dig lidt klogere på verden.
For ligesom det kniber med blufærdigheden, har Mads heller ikke rigtig lært at tage verden for givet. Alt er for ham nyt og spændende. Alt mødes med et – hvorfor det?
Hvorfor regner det? Hvor kommer skyerne egentlig fra? Hvorfor bliver det mørkt om natten, og hvor er solen henne i mens?
Ja, selv ting mennesker normalt tager for givet uden at tænke over det, kan undre Mads. Hvor lang tid er 10 minutter? Hvornår er det mandag, eller hvorfor har vi egentlig travlt, når vi skal hjem fra børnehaven?
Nej, selv fornemmelsen for tid har han heller ikke lært.
Tiden er nok et af de største mysterier for Mads.
I morgen, i går er ord han sagtens kan udtale, men som han tydeligvis ikke forstår.
Mads lever her og nu. Ikke i går, og ikke i morgen. Her og nu.
På livets lange tidslinje står Mads og balancerer på øjeblikkets knivsæg – og er lykkelig. Uden tanke for, hvilke bekymringer livet vil give ham i fremtiden er han til stede der hvor det gælder. Han end ikke ænser, hvilken side han måske kunne falde til.
Tager du voksenblikket af et øjeblik, og iagttager ham stille og på afstand, vil du måske opleve den lykke det kan være at hvile i sig selv. Her vil du se barndommens tidløse landskab hvor tiden ikke eksisterer. En verden hvor der er tid nok, fordi tiden ikke findes.
Det sted så mange voksne har svært ved at genfinde, men dog længes usigeligt efter.
Verden midt i tidsslyngens øje. Dér går Mads rundt og undrer sig over verdens vidundere. En regneorms slangen i det våde græs.  Størrelsen på vinbjergsnegle.  Livet i en myreture. Jo, for Mads er universet stadig fuldt af store uopklarede spørgsmål.
Selvom Mads ikke rigtigt har fået styr på tidens mysterium, har han dog lært sig utålmodighedens væsen. Stiller Mads et spørgsmål, og kan du ikke svare sådan lige på stående fod, kan Mads. Selvom hans svar på dine spørgsmål måske ikke altid lægger alen til den menneskelige viden, vil de næsten altid lyse op midt i alle de kedelige svar mere sandhedssøgende videnskabsmænd kommer med. F.eks. har Mads fundet ud af hvor de tyrehoveder gamle slagterforretninger har hængende over indgangsdøren, gemmer kroppen.
–    Den står inde i huset.
Jo, Mads ser mere end de fleste.  Det kan være rigtig skægt at lade Mads være den seende, mens du leger den blinde. Verden ser helt anderledes ud, med hans øjne.
Også med dine, når du lukker dem op igen.
Et element Mads behersker næsten til fuldkommenhed. Lærer du ham rigtig at kende, vil du ind imellem tvivle på om ikke hans far skulle være en eller anden trold. Naturen er hans rette element. Ude i den dybe skov, eller ved havet, føler han sig hjemme.
Det er du ikke i tvivl om, hvis du en efterårsmorgen står tidligt op, tager hans blå gummistøvler, hans grønne regnfrakke og hans hånd, og I sammen begiver jer ud i skoven. Herude forvandler han sig fra en storby-stresset-institutionsdreng, til et væsen i balance med sig selv og sine omgivelser.
Skoven behøves ikke være stor. Hvor mange træer skal der egentlig til før vi kan tale om en skov? Nej, hver kvadratmeter rummer for Mads en hel verden. Alt bliver studeret, vendt og drejet. Alt det han ikke lige kan finde svar på, bliver omsat i finurlige spørgsmål, der kan sætte selv den mest belæste biolog på prøve.  Ja ikke kun biologer, men et bredt udsnit af videnskabsmænd kunne du få brug for på sådan en dag i skoven med Mads. For hans mange spørgsmål kan godt få en til at tro, at han egentlig går der i sine blå gummistøvler og forsøger at finde svarene på livets mange store gåder et eller andet sted dernede mellem de efterårsfarvede blade.
Som f.eks. hvad er meningen med livet.
Men efterhånden som tiden går, opdager Mads nok, at han faktisk allerede kender svaret.
–    At være til – her og nu.
Men til den tid er det desværre nok for sent. Så har han nok lært, hvor lang tid ti minutter er.
Og måske endda hvorfor dét er så vigtigt at vide.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s