Ud at stjæle profit

Jo længere arbejdsdagen er jo højre profit. Jo kortere arbejdsdagen er jo mindre profit. Så simpel kan kampen om merværdiens størrelse beskrives, selvom Marx brugte en anelse flere ord på selve analysen. Men uanset hvor ”simpel” kampen om profittens størrelse kan beskrives i ord, ser det straks anderledes ud når den skal føres i praksis. Ikke mindst fordi modstanderen har alverdens avancerede våben i sit arsenal. Både de åbenlyse, og de mindre åbenlyse. De åbenlyse som pigtråd, stempelure, portnere, de mindre åbenlyse som opdragelsen til TID, samvittighed, og samfundsmoral.
På trods af disse våben, lykkes det ind i mellem at snyde systemet, og tilkæmpe sig lidt af profitten. Af hensyn til de implicerede i denne skrøne er handlingen henlagt til et nu nedlagt skibsværft, og til en for længst svunden tid, med nogle for længst forsvundne navne. For at stjæle profit hører til i den absolutte tunge ende af skalaen over forbrydelser.
Vi skal tilbage til dengang hvor krisen for alvor hærgede i Danmark, den gang i starten af ´80erne hvor arbejdsløsheden havde ramt næsten alle familier. Så meget at ungdomsgenerationen betegnede sig selv som ”No Future”, og Thatcher hærgede i England. På mange måder en sort tid.
Som ny udlært klejnsmed blev jeg beordret til at møde på et stort skibsvært på Fyn. Sent en fredag eftermiddag ringede telefonen, og dengang var man som arbejdsløs tvunget til at sidde hjemme hele dagen og vente på at den tunge stationære telefon eventuelt ringede. Ikke noget med at flakke rundt ude udenfor privaten, var man ikke hjemme og tage telefonen hvis de ringede fra Arbejdsformidlingen mistede man sine dagpenge. Sådan gik der rigtig mange dage med at vente på at telefonen eventuelt ringede, hvilket den stort set aldrig gjorde. For som i dag, skyldes arbejdsløsheden ikke manglen på arbejdsløse, men mangel på arbejde.
Men den her fredag ringede den, og beordrede mig til at møde på føromtalte skibsvært kl. 17.00. Ordene skyldes nogle spidsfindige juridiske kontraktforhold mellem værfter og kunden der skulle modtage det nye skib – vistnok en og samme koncern, men lad det ligge. Men for at overholde kontraktens tidsfrist for aflevering af det nye skib blev mindst hundrede arbejdsløse smede forstyrret denne fredag eftermiddag, og mødte alle letter måbende op på værfter kl. 17.00. Ikke for at indgå i det avancerede produktionsapparat sådan et moderne værft er, men mest af alt for at indgå i statistikken over ansatte på værftet.  Ja ikke engang i statistikken over ansatte på værftet, men i statistikken over ansatte i et af de underleverandør firmaer der var hyret til at få gjort skibet færdig til tiden. På grund af de der kontraktforhold blev vi sluppet rimelig ukontrolleret løs på det store værft, mere eller mindre på egent hånd.
Mit held var vist at jeg kom i sjak med et par mere erfarne fastansatte i underleverandør firmaet, Kim og Rene, der havde rundt med noget hydraulik pjat i et par uger. Men det var ikke kun hydraulikken der havde fyldt deres arbejdsdag, den var også brugt til at regne systemet ud. Og de havde regnet det ud.
Værftet, der var omgivet af meterhøj pigtråd, der sjovt vendte ind ad, havde få huller hvorfra man kunne undslippe. To af disse huller var bemandet med portner og stempleure. Her foregik den mere autoriserede udgang fra værftet.
Men nogen havde forsynet pigtrådshegnet med lidt flere huller, end der fra værftets ledelse lige var tal på.  Og et af dem brugte Kim og Rene på skift til at stjæle profit. Systemet var lige så simpelt som det var effektivt.
Denne ene af dem blev tilbage, og skrev overarbejdstimer på, mens den anden undslap gennem hullet, og portnerens nidkære blik der sørgede for at alle stemplede ud, og dermed fik noteret arbejdstime antallet korrekt. Af hensyn til profittens størrelse.
Når så den tilbageværende af de to, efter mange hårde overarbejdstimer, stemplede ud, sørgede han bare for også at stemple ud for den undslupne. På den måde fik skifteholdsarbejde også en ny betydning. Og som de flinke fyre de var, delte de hurtig fidusen med mig. At stjæle 6 timers profit ind i mellem, føles faktisk rart. Det kompenserede ligesom lidt for de mange, mange timers profit arbejdsgiverne har stjålet af mit liv.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s