Tag Archives: Forbrug

Profit på mellemmenneskelighed

Indrømmet. Jeg er en af de der bruger Facebook til at vise mine meninger om alverdens ting. For tiden finanspagten, skattereform, fattigdom etc. Gennem ord og sympatitilkendegivelser forsøger jeg at skabe en cyber identitet. Ikke mindst ved at afgrænse mig fra alt det jeg ikke ønsker at være. En modstandsidentitet.

Og et hurtigt blik på aktiviteten på Facebook viser at det er nogenlunde sådan de fleste bruger Facebook – som et sted hvor identitet skabes og vedligeholdes. Statusopdatering, like-tilkendegivelser, billeder, og link-deling er nogle af de vigtigste værktøjer i dette moderne identitets arbejde. Vis mig din tidslinje, og jeg skal sige dig hvem du er, lyder den moderne variant af en efter hånden noget slidt aforisme.

Der kan anlægges mange perspektiver på fænomenet Facebook, og den betydning dette sted (og andre tilsvarende steder) har på det moderne menneske liv. Flydende modernitet, som den polske sociolog Bauman taler om ligger jo lige til højrebenet. Dette at alle menneskelige fællesskaber antager karakter af noget flydende, noget der opstår og forsvinder lige så hurtigt. Fællesskaber der ikke forpligter længere end du vil- de kan forlades ligeså hurtigt de blev etableret, og uden større konsekvenser.

Men netop i disse dage træder fænomenet Facebook ind på Wall Street hvilket i min optik rejser en masse nye perspektiver på fænomenet. Ikke mindst dette at denne indtræden på spekulations markedet, jo betyder at fænomenet for alvor mister sin uskyld. Nu bliver Facobook brugerne ikke kun nogle flygtige størrelser, nu bliver de også en vare. Og ikke mindst en vare der skal optimeres således der kan scores profit på. Udover at alle vi der bruger Facebook dagligt hele tiden har været en vare, hvor profitten blev generet gennem reklameverdens snagen i vores interesser (læs: behov for nye varer), kan denne indtræden på grådighedens finansmarkeder ikke betyde andet end en optrapning af vareliggørelsen af de mellemmenneskelige relationer Facebook så at sige lever af. Menneskene bag Facebook, hvem de så end er, vil blive underlagt den jernhårde lov på finansmarkedet om at der skal produceres et stadig voksende overskud for de der investere i en Facebook aktie. Sådan er logikken der. Og varen er, hvorpå der skal produceres overskud er altså de mellemmenneskelige relationer og fællesskaber der i holdes i gang gennem fænomenet Facebook. På en gang skræmmende, og yderst tankevækkende.

Skriv en kommentar

Filed under Filosofiske strøtanker

Ordensprojektet

“Alle folketingsvalgs moder”. Sådan betegnede Bertel Haarder det tilstundende folketingsvalg umiddelbart efter det var udskrevet fredag. “Alle folketingsvalgs moder” er en udtalelse der sådan set godt kan få det til at løbe en koldt ned af ryggen. Et skæbnevalg altså. Et valg der afgør fremtiden for rigtig mange mennesker i rigtig lang tid. Alle valgs moder.

Hvis denne opfattelse af folketingsvalget sættes som præmis, hvad er det så valget egentlig står imellem? Hvad er det for en skæbne vi skal vælge mellem? Og findes  overhovedet det der abstrakte VI der vælger, eller er der mere tale om at en masse mennesker vælger ud fra en masse forskellige perspektiver?

Valget handler tilsyneladende, hvis man lægger alle kandidaternes udmeldinger til grund, om økonomi og vækst. Altså alle vags moder der reducerer den menneskelige virkelighed til et spørgsmål om på hvilken måde, i hvilket tempo, og med hvilke metoder den blinde vækst skal fortsætte.

Hvis der er tale om et skæbnevalg mener jeg der må være god grund til at stoppe op og overveje om ikke der er flere mulige skæbner at vælge mellem end den blinde vækst, hvis tro følgesvend er forbrugersamfundets kolde forskelsskabende logik.

Hvornår er nok nok? Hvornår har vi nået grænsen for hvor mange ting det er nødvendig at være i besiddelse af for at ha et liv der kan kaldes menneskeligt?

For mig at se eksisterer der bag alle valgkampens argumenter for vækst, boligpakke, etc et bagvedliggende værdisystem, kun meget få kandidater stiller spørgsmålstegn ved, endsige trækker frem i lyset – middelklassens forbrugsfest. Det valget handler om er at sikre de værdikoder der klistre til dette perspektiv på livet – et perspektiv hvor den menneskelige identitet skabes gennem forbruget. Dine ting fortæller hvem du er, og har du ingen ting, er du ingen ting. Og ting er i denne forbindelse lig med alt hvad der er omsættelig på et marked. Tøj, biler, bolig, ja alt hvad der i dag fungere som identitets markører. Det er skæbnen for dette værdisystem Bertel Haarder usagt sigter til når han benævner valget som alle valgs moder. Jeg mener nu har trækker situationen alt for hårdt op. Valget mellem Rød og Blå blok er IKKE et valg mellem forskellige værdisystemer, ikke et valg mellem forbrugsfest eller ej.

At Helle Thorning-Schmidt går med Gucci taske er ikke i sig selv et problem, problemet er at hun dermed indskriver sig i middelklassens forbrugs virkelighed, der har sat sig som hegenomisk værdi i samfundet. Hun bliver dermed en identitetsmarkør der er med til at holde gang i forbrugsamfundet, og netop ikke et opgør med dette værdisystem. Det uanset om hun kalder sig rød eller blå, eller hvilken som helst anden farve.

Et af de særlige problemer der knytter sig til det faktum at forbrugerismen har sat sig som hegenomisk værdi – altså værdien hvorudfra alle andre værdier får værdi – er det problem der handler om hvordan mennesker tilskrives værdi i samfundet. I kraft af forbrugerismens hærgen ændrer den måde mennesker tillægges værdi i samfundet, ændre den måde mennesker indskrives i samfundet på. At være fattig i et samfund hvor den hegenomiske værdi er produktion, er ikke det samme som at være fattig i et samfund hvor værdien er forbrug. Denne skelnen er værd at tænke over når de forskellige folketingskandidater taler om “de svage” og alt det gode de vil gøre for dem. Handler det om at få “de svage” gjort til gode forbrugere, eller handler det om noget andet. Se det er for mig det valget handler om.

Skriv en kommentar

Filed under Demokrati, Filosofi

27.november 2010

Sidder og kigger ud på sneen der daler så fint, og lader alt ens. P1 kører i baggrunden, og kaffen er stadig varm i koppen. Hvad mere kan et menneske ønske sig? Og hvorfor er det så svært at stille sig tilfreds, hvorfor er det man ikke tør udbryde “Jeg er faktisk godt tilfreds med det jeg har, jeg behøver ikke mere”.

Er grunden til denne kulturelle rastløshed alene Forbrugersamfundets indtrængen i alle menneskelige porer? Eller kan der udpeges andre, og måske endda mere grundlæggende, mekanismer der skaber al denne menneskelige rastløshed og blinde skraben sammen. Status angst, eller angsten for at være udenfor det gode forbrugsselskab, er naturligvis en væsentlig mekanisme der generer megen utilfredshed, som blandt andet beskrevet af Alain De Botton i bogen “Statusangst”, eller flere gange af Zygmunt Baumann i hans beskrivelser af forbrugersamfundets ambivalenser. Ja, hvilket begreb begriber bedst denne tingslige rastløshed der på denne årstid når sit toppunkt i takt med at julehøjtiden nærmer sig. Mobilitetsmani er et andet begreb der byder sig til, men vist heller ikke indfanger det hele. Spørgsmålet er om der overhovdet er noget enkelt begreb der indfanger denne kulturelle rastløshed, og blinde sammenskraben.

Skriv en kommentar

Filed under Dagbog