De andres tid

Sidder her og falder ind i mig selv. Hører ikke hvad der foregår omkring mig, hører kun mine egne tanker, der dog altid er svage ekkoer af det der foregår derude. Men de larmer. Tankerne. Som små insisterende brudstykker af en absurd virkelighed trænger de sig på hele tiden. Uden plan, og uden mål, dukker de op hele tiden. Bedst som jeg tror jeg har fanget mig selv, og kan holde fast på mig, kommer de og forstyrrer med følelsen og kravet om at være nogen. De banker på med deres noget. Forbinder mig med verdens krav om at være noget. Være vågen. Være tilstede. Være effektiv. Være produktiv. Ikke sidde der og spilde tiden med ikke at være noget. Tiden må ikke spildes. Slet ikke på at lede efter sig selv. Slet ikke på at blive nogen. Må ikke spildes. Tidsspilde er en dødssynd. Livet skal leves. Bruges. Der skal udrettes noget. Skabes noget. Men deres noget, er jo netop ikke at være nogen. Deres noget er jo blot at skabe en vare. Noget der kan sælges, omsættes, blive synligt på et marked. Deri består det absurde. Intet i verden er, før det er en vare. Før det er gjort omsætteligt. Selv sproget er ikke noget, før det bliver en vare på sprogmarkedet, hvor det kan omsættes. Omsættes til anerkendelse. Omsættes til kritik. Omsættes. Men jeg vil gerne blive herinde i mit eget sprog, uden at omsætte det på noget marked. Derfor må jeg blive i absurditeten. Tage den på mig som en kappe. Erkende at markedet har monopoliseret det hele, selv mit sprog og mine tanker. Intet sted kan jeg undslippe omsættelighedens krav. Kun det der kan omsættes er virkeligt. Alt andet er spild. Uendelig mange begreber har vi for spildet, ord for det der ikke kan omsættes som en vare. Ordet spild klæber sig til ord som galskab, arbejdsløshed, langtidsledighed, selvmord, sygdom, ryge-pause, ventetid, tankepause, forsinkelse, dagdrømmeri, ja fortsæt selv listen. Det vil ikke være tidsspilde. For måske findes friheden netop i at kunne befinde sig uden for den effektive tid. At turde spilde tiden på ingenting. At turde kede sig. At turde vente. At turde være. Være sig selv derude. Eller er det herude. At finde grænsen mellem ude og inde er det kampen om friheden handler om. Ulykken kommer når jeg ikke tør. Ikke tør spilde tiden. Ikke tør tage magten over min egen tid. Ikke tør være herre i eget ur. Ikke tør være alene herude på den anden side af deres tid.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s