Forbrugsamfundets tsunami vælter frem
Med naturlig kraft
Over alle ødelagte strande
Og slæber efter sig
Pænhedens tyrrani
I det designskabte slæbespor
Efter varernes uendelige hærgen
Støbes alt i pænhedens beton
Fortrænger grimheden og det forkerte
Udsletter det selvskabte
Iklædt forbrugsamfundest uniform
Hunter-gummi støvler og tidens trend
Piller velmennenede hattedamer rundt
Og udpeger rigtig og forkert
I pænhedens navn
Frygter dagen hvor de peger på mig
Med deres manicurerede hånd
Og udtaler den endelige dom i kor
”Dur ikke”
For hvor skal jeg da gemme mig?
Jim.Eglin.Hansen 