Første dag i det nye år

Første dag i et nyt år er altid lidt specielt. En begyndelse der endnu ikke er startet, men endnu er en mulighed. Sidder her stille og nyder mulighederne der kan komme, men ved jo godt af bitter erfaring at det nye år på mange måder blot vil være en fortsættelse af det der gik. Forandringer i livet har ikke noget med datoer at gøre, de har alene noget med handlinger at gøre. Så det er ikke kalenderen jeg skal kigge på, men mine handlinger. Det vil jeg gøre, mens jeg ønsker alle et godt nytår med mange nye muligheder for at handle anderledes.

Billeder der stemmer

Billeder der stemmer: http://www.flickr.com//photos/jehdk/sets/72157628562365943/show/

Hver gang mennesket skifter position, skifter det også stemning. Vi stemmes på forskellige måde alt efter hvor vi befinder os. Ting, temperatur, rolleforventninger, magtpositioner, materialer, årstid, farver, livsforhold, køn, relationer. Alt dette, og meget meget mere påvirker den måde vores sind stemmes på. Nogle gange i alt ubemærkethed, andre gange dramatisk.

”Stemthed” betegner et forhold mellem mennesket og verden i en bestemt situation. Mennesket står altid i forhold til verden i en given situation og er derved altid i en form for stemthed i forhold til det sansende element. Stemtheden, der ofte ikke bemærkes spiller ikke desto mindre en rolle for hvordan vi erkender verden. Løgstrup formulere det sådan:

”Dyrkelsen af sanseelementet, der endda kan være en rendyrkning,

 sker for følelsesvirkningens skyld. Men hvad har det at gøre med erkendelse?

Svaret er at det stemte indtryk indeholder en erkendelse der vil artikuleres”

(Løgstrup;1976:10)

Litteratur:

Løgstrup, K. E. (1976). Kunst og erkendelse: Kunstfilosofiske betragtninger (2. udgave). København: Nordisk Forlag A/S

Noget om stilhed og sådan

Tilsyneladende er stilhed blevet en mangelvare i det moderne menneskes liv. Blandt de mange nye trend og modeluner det moderne liv er fyldt af er stilheds guruer ved at blive en populær flugt fra larmen. Fremmedgørelse er det begreb der først popper op når jeg tænker over hvilke bevæggrunde der ligger bag denne tendens. Et, eller faktisk mange, mennesker der midt i al larmen søger hjælp til at finde en smule stilhed, men som fremmedgjort over sin egen tilværelse ikke selv er i stand til at indse problemet. Midt i al larmen, der åbenlyst bruges til at dumle et kulturelt ubehag, sidder alle disse mennesker og længes efter ro. Som Storm P udtrykte det da fredsbudskabet gjalde udover det ganske land i maj måned 1945 “Nu har vi fået fred. Spørgsmålet er hvornår vi får ro”. Og intet kunne være mere rigtigt. Det moderne forbrugersamfund larmer om ørerne på dets mennesker, der fanget der midt i det hele ikke kan finde kræfter til at forlade det støjende univers fordi larmen netop gør det umuligt at tænke en fornuftig tanke. Tidens største problem hvad angår bedøvelse er hverken rygning, overspisning, narkotika. Nej det er larmen i alle dens afskygninger. Uophørlig bombaderes det menneskelige sind med udefrakommende indtryk. Konstant rettes opmærksomheden væk fra mennesket selv, så ubehaget ikke mærkes. Sindet sænkes ned i larmens frådende hav, hvor det forgæves forsøger at samle sig om sig selv. Men det er umuligt, og det er netop larmens essens. Tænk hvad der ville ske hvis der blev slukket for strømmen et par dage eller tre….angsten ville brede sig. Den eksistentielle angst ville boble op, men mennesket mødte sig selv i al sin kulturelle nøgenhed. Så det sker ikke. Det der sker er at endnu en gang bliver et af menneskets behov gjort til en vare. Varen stilhed er skabt, og markedet ligger der ude og venter på at der profiteres på endnu et menneskeligt behov.