Filter bobler

Har lige lært et nyt begreb – filterboble. Begrebet er på en gang tankevækkende og lidt foruroligende. Eller måske er det lidt mere end foruroligende. Filterboble søger at indfange det fænomen at da flere og flere mennesker får deres viden om verden via nettet er denne viden underlagt sofistikerede algoritmer. Altså det fænomen at hver gang du søger en eller anden form for viden på nettet husker søgemaskiner, f.eks. Google, hvad du søgte efter, og filtrer i fremtiden dine søgninger ud fra denne viden. Det betyder at det du finde når du søger efterhånden snævres ind, og efterhånden vikles du ind i en filter-boble, hvor verden centerrer sig om den viden du tidligere har søgt. Så når du tror at du via søgen efter viden, eller måske snarer informationer, på nettet udvider din horisont er der faktisk tale om det modsatte – din informations horisont indsnævres, og dermed dine kilder til viden. Horisont indsnævring kunne denne foruroligende tilstand også benævnes. Og hvad så, kunne man spørge. Umiddelbart ikke noget, men på den anden side skal dette liv i filterboblerne ses i sammenhængen med andre udviklinger i samfundet. F.eks. genificering, som handler om den udvikling der ikke mindst virker kraftigt i de moderne storbyer hvor der gennem sofistikerede processer sker en udskillelse af “det der ikke ligner mig selv”. I hele kvarterer fortrænges de kategorier af menneskegrupper der ikke ligner den dominerende gruppes værdier. Ensartheden og de homogene breder sig i flere og flere sfærer af samfundet, og en masse processer der iklæder sig frasen “politik” handler i virkeligheden om grænsekampe mellem “dem og os” – mellem det der ligner mig selv og min informationshorisont, og så alt det andet der befinder sig udenfor denne stadig snævre horisont.

Eli Pariser, der har udviklet begrebet Filterboble i bogen “The Filter Bubble – What the Internet Is Hiding From You” har helt sikkert fat i den lange ende med sin analyse af hvordan de mere og mere sofistikerede algoritmer generere stadig snævre informations horisonter. Helt sikkert. Men jeg er desværre bange for at mekanismerne bag filterboblerne rækker langt udover Internettes indflydelse på videndannelsen i samfundet, og dermed på indflydelse på det grundlag hvorpå ethvert menneske træffer sine beslutninger om hvordan det skal handle – ikke-handle, i det moderne demokrati. Ud fra min dagligdag oplever jeg mange former for informationsindsnævring. F.eks. oplever jeg mennesker hvis eneste form for information om det omkringliggende samfunds problematikker f.eks. stammer fra bestemte blade og magasiner. Og det kan vel hævdes, at selv om der ikke ligger et stykke avanceret software bag, sker der også i disse blade og magasiner en filtrering af informationerne. At læse BilledBladet ukritisk vil hurtig føre til at verden efterhånden kun er befolket af kongelige og deres efter stræbere. Og sådan bærer enhver beskrivelse af verden et bestemt perspektiv i sig. Så for mig at se er det nye Eli Pariser har opdaget er at denne perspektivering af verden nu er automatiseret i et stykke avanceret software og sker uden umiddelbar menneskelig indblanding. Se det er foruroligende.

Skriv en kommentar

Filed under Demokrati, Filosofiske strøtanker, Panoptikon i praksis, Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s